En tredjedel af EU’s CO2-udledning er knyttet til bygninger og energiforbruget på de mindst energieffektive bygninger er 10 gange højere end på bygninger i de dårligste energimærker. Derfor skærper EU’s nye bygningsdirektiv kravene til energimærkning. Det betyder, at mange danske bygninger skal energirenoveres i de kommende år.
Alle boliger skal i 2030 have minimum energimærke E og i 2033 minimum energimærke D. For offentlige og andre bygninger er kravet energimærke E i 2027 og D i 2030. Erhvervsbygninger skal ligeledes kunne fremvise et energimærke F i 2027 og E i 2030, mens boligejendomme får tre år mere til at løfte samme opgave.
Efterspørgsel på ekspertise
Beregninger fra Jyske Bank viser, at det vil berøre 30% af den danske boligmasse, hvilket tæller op mod 800.000 boliger. Det vil ifølge beregningerne kræve investeringer på 120 mia. kr.
For at uddybe, så vil mere end 85% af de eksisterende bygninger i Danmark stadig være i brug i 2050. 35% af bygningerne er allerede mere end 50 år gammel, og tre fjerdedele har en dårlig energieffektivitet.
For de godt 31 mio. kvadratmeter kommunalt ejede bygninger gælder det, at kun en tredjedel på nuværende tidspunkt er energimærket (selvom det er et krav). 70% af de energimærkede er i de dårligste energiklasser fra D til G.
Gode nyheder for branchen og pengepungen
Det nye direktiv er ikke kun gode nyheder for klimaet og byggebranchen. Boligejere og offentlige institutioner kan også se frem til bedre indeklima og store besparelser på energiregningen.
Kilde: Nu strammes kravene til energimærkning af bygninger | Grundfos
Læs mere om Grundfos