Medlemsstaterne skal etablere en database med oplysninger om emballage og emballageaffald. Databasen skal indeholde data for både primær, sekundær og tertiær emballage samt emballageaffald fra husholdninger og andre kilder.

Oplysningerne skal indberettes fordelt på større materialekategorier og struktureres i fire skemaer (skema 1–4), som tilsammen dækker forbrug, genbrug, nyttiggørelse, bortskaffelse og genanvendelse.

Bekendtgørelsen fastlægger de generelle bestemmelser for emballage, herunder anvendelsesområde og definitioner. Reglerne gælder for emballage i alle materialer og former, der anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering og præsentation af varer.

Emballage, der er omfattet af det danske pant- og retursystem, er som udgangspunkt undtaget, medmindre der er meddelt dispensation. Bekendtgørelsen ændrer ikke på øvrige krav i anden lovgivning, fx regler om sikkerhed, farligt gods samt sundhed og hygiejne.

For at sikre ensartet forståelse indeholder bekendtgørelsen desuden en lang række definitioner, som præciserer roller, ansvar og emballagetyper i hele værdikæden.

I Praxis handler producentansvar ikke om at kunne citere paragraffer.

Det handler om at gøre tingene rigtigt første gang, så emballagen:

✔ lever op til kravene
✔ kan genanvendes i praksis
✔ ikke giver bøvl i rapportering og afregning

Jaja – men virker det i Praxis?
Det er dét spørgsmål, producentansvaret skal kunne svare ja til.

 

Oplysningerne er baseret på gældende lovgivning, bekendtgørelser og officielle vejledninger fra relevante myndigheder. Se kilder og opdateringer her: